Så kom CPS medlemsskort!

Skærmbillede 2011-03-09 kl. 15.59.30

Så fik jeg endelig mit CPS medlemskort ind af døren! Men hvad er CPS? For jer der er nye i DSLR verdenen eller måske bare ikke kender til canon, så er det en service der stilles til rådighed for professionelle fotografer, der lever af deres arbejde og derfor ikke kan arbejde (tjene penge) hvis udstyret går ned.

For at få adgang til CPS skal man opfylde en række adgangskrav, hvor et af dem er at være medlem af CPN. CPN er egentlig et netværk der ud over at bringe alle de professionelle canon foto- og videografer sammen giver øget service på deres produkter, altså CPS. Lad os sige at et af mine huse står af, og jeg står og skal bruge et nyt med det sammen. Hvad gør man så? Man har ikke tid til at vente på den normale kø der er til service steder af canons produkter, hvor der ofte er MEGET lang ventetid. Jamen som medlem af CPS kommer man foran køen. De servicerende værksteder skal altså tage dit udstyr ind med det samme og servicere det. (Nogle gange kan man dog blive nødt til at vente op til 5 dage)

Jeg var engang ude for at skulle vente 2 mdr. hos Visual Service for at få skiftet en hot show fod på min 580’er, hvor hvis man på det tidspunkt havde været medlem af CPS, ja så var den skiftet inden for et par timer. Jeg fik derfor en god bekendt til at smide det forbi Visual Service, da han er medlem af CPS.

Nå men tilbage til optagelsekravene. For at blive ”Silver” medlem af CPS, som jeg er, skal man eje 2 pro huse og 3 L objektiver. Et pro hus defineres som et 50D og op efter groft sagt. Da jeg ejer et 50D og et 5D mk II kan dette punkt krydses af. Derudover har jeg en 24-70 f2.8, en 70-200 f2.8 og en 50 f1.2, så alle kravene er opfyldt.

Alle produkterne skal dog være købt hos godkendte canon forhandlere! - hvordan det defineres aner jeg virkelig ikke, men de forhandlere jeg registrerede mit udstyr under var åbenbart gode nok!

Her er så mit nye dejlige CPS medlemskort!

foto-1