Yes, I bounce!

Panorama-1-2-5

Mange kender om California Sunbouce, og den ”movement” der for alvor gik igang sidste sommer, hvor det var omdrejningspunkt på stort set samtlige fotoblogs. På det tidspunkt var jeg lidt skeptisk overfor deres reflekterer, da de mildest talt er knald-hamrende dyre i forhold til så mange andre alternativer. Det endte med at jeg til jul fik givet en i gave, så nu var prisen ikke et issue mere. Jeg blev rigtig glad for den, men fik jeg den brugt..? NEJ! Det ærgrede mig længe, og det endte da også med et par enkelte gange ved portrætfotografering, men det naturlige lys blev den aldrig brugt til, som jo nok er der hvor den for alvor ”skinner” igennem :D

Jeg blev i påsken sendt ud på en opgave for DiBa Bolig, som skal sælge nogle ferieboliger ved Karrebæksminde, nærmere fjordhusene på Enø. DiBa Bolig skulle bruge en række billeder af udsigten og af 2 beboere der skulle interviewes til en reklame. Heldigvis var vejret med os, men solen var så stærk, at mine speedlites umuligt ville kunne følge med, så frem med min reflektor. For første gang med sommersollys - Det skulle da prøves!

- Og det skulle da være gjort lang tid før!! Den er jo genial til netop sådan en opgave. Det skal lige siges at den reflektor jeg har i tasken er den lille model. Den er fantastisk nem at samle og fylder meget lidt når den er pakket ned. Grunde til at jeg oprindeligt valgte ”zebra” udgaven og ikke en guld eller sølv, er at farven på det reflekterede lys skulle være mere afbalanceret. Hverken for koldt eller varmt, og her passede farvetemperaturen perfekt!

Nå men et til billede skal i da ha’!

IMG_3519-125-4

Solen var meget skarp den dag og man stadig ane skyggen på venstre side af hans hals og under øjet, men det var alligevel en drastisk forbedring. Desværre var solen så stærk - ikke på grund af reflekteren, at manden på billedet var nødt til at knibe øjnene sammen, men det måtte vi leve med, da der ikke rigtig var andre alternativer hvad angår placering, da vi ville have både huset og udsigten med i billedet. Alt i alt er jeg godt tilfreds med billedet, og ikke mindst med reflekteren. Lyset får ham til at stå frem i billedet.

Min sunbounce skal helt klart bruges oftere og nu bliver det jo sommer med masser af sol, så der skal skydes med naturligt lys! Jeg kan kun opfordre folk til at bruge en sunbounce - den er altså ikke helt dum!